Tårnby Torv skal være et samlingspunkt for de lokale

Dato: 29. november 2021

Rådgiverteamet arbejder fortsat på højtryk med at projektere det ny Tårnby Torv. Parallelt med at vi arbejder på at skabe støjreduktion og plads til installationer og p-pladser, har vi udviklet mere på visionen. Hvordan skal torvet opleves? Hvilke typer forretninger og fritidsaktiviteter skal der være, og hvilken rolle får Tårnby Torv i forhold til andre bycentre området?  

Dagligdagens gøremål og grønt pusterum
Vores vision er, at Tårnby Torv skal være et sted for de lokale. Det skal være et rart og hyggeligt torv, hvor man nemt kan klare dagligdagens praktiske gøremål og få lidt at spise og drikke. Vi har fokus på naturmaterialer og grønne opholdsrum med ro fra trafikstøjen, behagelig lyssætning og gode forhold for cyklister. Tårnby torv skal være grønt pusterum med god kundeservice og oplevelser – et sted, man naturligt vender tilbage til. Vi sætter nu alle kræfter ind på at realisere visionen.

Forrige
Forrige

Ny viden fører til supplerende høring om det nye torv

Næste
Næste

Dialog med Tårnby Kirke